Ejler Bille hedder egentlig Ejler Christensen Torben Bille og var både maler, grafiker, billedhugger og digter. Han var en af pionererne inden for den abstrakte kunst i Danmark og er en af vores betydeligste billedkunstnere. Bille blev elev på Kunstakademiet i 1930, men opgav efter blot et semester, da han fandt inspiration, der overskyggede akademiet! Han var blandt andet på en rejse til Berlin, hvor han så aktuelle abstrakte værker af Kandinsky, og han tilbragte meget tid sammen med maleren Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-57), der havde studeret ved Bauhaus i Tyskland. Disse indtryk satte sig spor.

Han kredsede om et abstrakt udtryk både i sine skulpturer og malerier. Fra 1934 udstillede han med den abstrakt-surrealistiske gruppe Linien, men diskussionen om, hvorvidt surrealismens udtryk skulle være figurativt eller abstrakt satte Bille i opposition til Bjerke-Petersen, idet han fastholdt en nonfigurativ udformning. Det er en central diskussion, som har sat sine spor i dansk kunsthistorie, men som især ses i de retninger, der var gældende inden for dansk modernisme lige før og efter 2. verdenskrig. Bille malede også en række maskebilleder og deltog i krigsårene i arbejdet omkring tidsskriftet Helhesten og deltog i de legendariske Cobra-udstillinger . Han tog dog afstand fra bevægelsens bevidst eksperimentale og internationale tendens. Han bevægede sig uden for den slagne vej i efterkrigstidens danske kunst. Sidenhen blev hans inspiration primært talrige udlandsrejser. Ejler Bille er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Og han modtog Eckersberg Medaillen i 1960 og Thorvaldsens Medalje i 1969.

Værket “Ornamentale figurer” er et litografi i fem farver og er nummer et i rækken af fem, som alle hænger i et af administrationskontorerne. Det forestiller, som titlen fortæller, ornamentale figurer, det vil sige dekorations-figurer. Der er en lethed og musikalitet over værket. Det er streger, der er sat sammen til trekanter og firkanter. En enkelt cirkel med en prik i får straks beskueren til at tænke på en fugl, da der ved siden af ligger en trekant, der passer til at være fuglens næb. Eller en fuglemaske. Her minder Ejler Bille om Egil Jacobsen – der dukker figurer op ud af stregerne – han kunne have valgt at slette cirklen, og så ville vi som beskuere ikke have den lille narration at trøste os med og være henledt til ren abstraktion. Men det er væsentligt i denne sammenhæng, at figurer eller masker som fortællende motiv ingen betydning fik for Bille, kun som billedtegn på fladen.