Knud Erik Skou er en af de mest repræsenterede kunstnere i skolens samling. Han underviste gennem mange år på skolen, og dermed havde mange mulighed for at få kontakt til ham og hans værker.

Billedet Dobbelt Tangramspil hedder også “Beate og Tangram”. Begge titler er beskrivende. Tangram er et lille puslespil, oprindeligt fra Kina, bestående af syv brikker; fem trekanter, et kvadrat og en trapezformet firkant i forskellige størrelser. Med brikkerne kan man lave alle mulige figurer, men første øvelse med et sæt tangrambrikker er at lave det til ét enkelt kvadrat, uden at de ligger hen over hinanden.

Der ligger 2 sæt af disse Tangrambrikker nederst i billedet. Det kan næsten se ud, som om kvinden, der sidder ved bordet, er ved at lave puslespillet. Imidlertid har vi dog fået at vide, at hun læser. Over kvinden, som har en fin lyserød sløjfe og helt lyst hår, er der en bue, som højst sandsynligt er stolens ryglæn, men for beskueren ligner det også en form for glorie eller auramarkør hen over kvinden. Til venstre for kvinden er der en maske og en potteplante – begge dele sat op i baggrunden som en del af et stilleben. Til venstre for kvindens ben er der nogle pinde eller bambusstikke og en form, der ligner en palet eller et lille træbord.

Det er altså et portræt af en kvinde, nemlig hustruen Beate, der sidder ved et bord med forskellige hjemlige hyggeting omkring sig. Det er et meget klassisk motiv fra Skous hånd. Han finder motiverne til sine malerier i den umiddelbare nærhed i form af portrætter, situationer i dagligdagen, lysets i dagens løb eller fra rejser.

Tangrambrikkerne følger med, for billedet er bygget op i sin komposition af en struktur, der tager elementer fra tangrambrikkerne og forstørrer dem. Hele den venstre side af billedet er således bygget op om to trekanter, der netop som i et tangramspil også kan ses som én stor trekant. Skou fører dele af linjerne igennem billedet med en konturstreg. Trekanten i venstre nedre del er bygget op af farvefelter, hvor forgrund og baggrund er malet i forskellige farver, og dermed fremkommer trekantens form. Til gengæld er der en markant sort streg lodret gennem billedet lige til højre for Beate, og vi opdager, at det faktisk også er en del af den samme trekant fra før. Denne streg hjælper dog til, at Beates ansigt sidder lige i det gyldne snit, og det er dette ansigt, vi først kigger på, når vi ser billedet.

Knud Skou er det, man kalder klassisk moderne i sin stil. Det vil sige, at han som søgende naturalist i 1940’erne og 50erne fandt interesse for både konstruktivisme og kubisme. Han udviklede sig med stilarterne og malede i perioder næsten helt opløste figurbilleder i 1960’erne og 70’erne. Det er mange af disse elementer, vi ser i “Dobbelt Tangram” – kubismen og konstruktivismen ligger inde bagved og foran, gennemsyrer hele billedet via de geometriske former. Billedet fremtræder dog som et sanseligt og følsomt billede i kraft af farverne og kvindens positur og ansigtsudtryk. Det var denne stil, som voksede frem i hans værker i 1980’erne og 90’erne.

Selv om billedet har lidt grønt, lidt pink, lidt brunt og en enkelt mørklilla kind og rigtig meget gråt, sort og hvidt, er billedet blåt. Derfor er det et vellykket billede. Variationerne over det blå er meget forskelligartede. Det spænder fra mørkt til lyst, fra tyndt lag til tykt lag maling og penselstrøg, der kører snart den ene vej og snart den anden vej. Netop penselstrøgenes lethed er med til at løfte maleriet. Det er en kunst at lave et billede, der syner blåt, når der er så meget sort i billedet.