14.august 1923 begyndte de første elever på Herning Gymnasium. Det var en nysproglig klasse. De fik undervisning i ’naturfag,’ et fag der hverken i indhold eller timetal kunne konkurrere med elevernes sproglige og humanistiske fag. Her i 100 året for de første elevers skolestart ser den naturvidenskabelige verden på Herning Gymnasium meget anderledes ud. Egentlig naturvidenskab fylder i alle elevers skemaer, faglokaler til de naturvidenskabelige fag har en væsentlig plads i bygningen, og naturvidenskab udgør i dag en væsentlig del af det moderne dannelsesideal og den studieparathed, man opnår i gymnasiet.

Faciliteterne til naturvidenskab på Herning Gymnasium er usædvanligt fine. Der er separate laboratorier til naturgeografi, fysik, kemi, biologi og bioteknologi. Særligt det relativt nye bioteklab har tiltrukket sig opmærksomhed udefra, og Herning Gymnasium er blevet satellitlaboratorium for Naturhistorisk Museum i København i projektet DNA på forkant. Her kan både skolens egne elever og naturvidenskabelige klasser fra andre skoler benytte avanceret udstyr til at spore forskellige dyrearters DNA i vandprøver. På denne måde samarbejder eleverne og Herning Gymnasium med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Københavns Universitet om at kortlægge forekomsten af forskellige dyrearter.

I de fine faciliteter på skolen er naturfag længe en saga blot. Ud over de obligatoriske fag findes naturvidenskabelige hold på de højeste niveauer i gymnasiet i Danmark. Her er fysik på A-niveau, kemi på A-niveau, biologi på A-niveau og som nyeste medlem på A-niveauholdet: bioteknologi. Men i skolens dagligdag er det naturvidenskab som obligatorisk fag på de lidt lavere niveauer, der fylder mest i lærernes arbejde. Alle elever har fysik på mindst C-niveau, langt de fleste har både kemi og biologi, nogle har naturgeografi, nogle har informatik og særligt nogle år er astronomi et populært valgfag.

Med enkelte (somme tider højtråbende!) undtagelser er naturvidenskab populært blandt skolens elever. Særligt reagerer eleverne positivt, når de oplever at forstå hverdagens spørgsmål. Aktuelle problemer om energi, biodiversitet, klima, bæredygtighed og elevernes egen krop fylder i elevernes bevidsthed. Eleverne på Herning Gymnasium er ikke ligeglade, og opdagelsen af sammenhænge i naturen gør dagligt eleverne glade (og dermed lærerne). Om de så måler på solen eller melormes respiration, om de bestemmer, hvor meget koffein der er i deres cola, om de forstår betydningen af søvn, om de selv splejser et selvlysende gen i bakterier, om de opdager planters kønsorganer, undersøger hvorfor bagepulver får bagværk til at hæve, forstår hvorfor vasketøjet somme tider tørrer hurtigere end til andre tider, eller at der findes mange tusinde planeter udenfor vores eget solsystem, som vi ellers troede var helt unikt.

Undervisningen i naturvidenskab har arbejdet i laboratoriet og feltarbejdet som omdrejningspunkt. Det er en af de væsentligste grunde til at eleverne er glade for naturvidenskab. En hands-on approach er et afbræk fra bøgerne og teorierne i mange af de andre fag. Laboratoriearbejdet evalueres stort set altid positivt i undervisningsevalueringerne. Ikke alle elever er helt lige så vilde med den efterfølgende databehandling, hvor der skal regnes på resultaterne, men de går glade fra laboratoriet, efter de har været oppe at stå, og de har indgået i et samarbejde om opstilling, aflæsning og oprydning. Samarbejdet i laboratoriet styrker klassefællesskabet.

Netop denne kombination af noget praktisk arbejde i samspil med den boglige viden er centralt i de naturvidenskabelige fag, og ud over at disse fag er bredt adgangsgivende til videregående uddannelser, er det er en unik forberedelse til mange af de velfærdsuddannelser, der efterspørges i disse år. Det er det man skal kunne som sygeplejerske, som laborant, som fysioterapeut og på mange andre uddannelser, og undervisningen er med til at vække interessen for disse uddannelser og jobs.

I denne sammenhæng er det værd at nævne, at skolen både har studieretninger med den klassiske tilgang hvor de naturvidenskabelige fag fysik, kemi og bioteknologi samarbejder med matematik på A-niveau, og en studieretning, der kombinerer biologi og kemi med matematik i første omgang på B-niveau. At denne studieretning er en stor succes i disse år, skyldes, at vi her kan have de elever, der synes naturvidenskaben er sjovt og spændende, men som måske er påvirket af fordomme hos nogle elever om, at matematik er svært. At mange af disse elever efterfølgende vælger at have matematik på A-niveau, er meget tilfredsstillende.

Men naturvidenskab i dag handler ikke kun om videre uddannelse. Det er også et spørgsmål om dannelse. Ud over at naturvidenskaben er grundlæggende for den vestlige verdens tænkning med en matematisk modellering og beskrivelse af naturen og verden, betyder forståelsen af den nære naturvidenskab, at man kan forstå og begå sig i den verden, man selv befinder sig i, og undgå, at folk løber om hjørner med én. I de sidste par år har spørgsmålene om, hvad en virus er, og hvordan en vaccine fungerer, været centrale for at navigere gennem de mange meldinger og meninger under Coronaepidemien. Det dannede menneske har både tilstrækkeligt kendskab til naturvidenskabelig metode og tilstrækkelig biologisk viden til evt. selv at sætte sig ind i de nye, man har brug for. Det får man i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasiet.

Og der er mange af den slags spørgsmål i den moderne verden, hvor fronterne i debatten er trukket skarpt op, og hvor man skal have sin naturvidenskabelige viden og sin kritiske sans på plads for at navigere sikkert gennem argumenterne: DNA-test, genredigering, fosterdiagnostik, antidepressive piller, strålebehandling, p-piller eller andre former for medicin, sammenhæng mellem kost, motion og sundhed, enzymer i fødevareindustrien, hormonforstyrrende stoffer, insekternes tilbagegang, iltsvind i fjordene, og listen er meget længere. Der er mange forhold, som vi alle kan støde ind i i vores liv, og som vi skal tage stilling til.

Spørger man folk i Herning, vil de nok ikke særligt forbinde byens gymnasium med naturvidenskab, men de ser en bred uddannelse med alle slags fag. Det er en væsentlig pointe om netop stx-uddannelsen. Naturvidenskaben (eller de andre fag) står aldrig alene, men arbejder altid sammen med de andre. Det er den helt store styrke i gymnasiet: naturvidenskaben som baggrund for at forstå mennesket og vores teknologi i historien og samfundet omkring os, og en viden om samfundet både i dag og tidligere i historien som baggrund for at forstå naturvidenskaben og vigtigheden af den.