Undervisningen er selvfølgelig det vigtigste på en skole, men kontoret er omdrejningspunktet for alle aktiviteterne. Det er derfor et meget alsidigt job. Da jeg blev ansat på Herning Gymnasium som ny sekretær for rektor i januar 1976, var der i forvejen to andre sekretærer, nemlig Connie Jakobsen, der primært var tilknyttet HF-kurset, og Rita Fløe Møller. Jeg forblev i stillingen indtil november 2001.

Det siger sig selv, at over så lang en periode er der sket mange både små og store ændringer. Her er nogle eksempler:

Tituleringen af rektor ændrede sig tre gange i løbet af de år, hvor jeg var der. Erik Dreyer Jørgensen, som ansatte mig, blev tiltalt som rektor, og da Ove Østergaard kom i 1986, blev han tiltalt som Østergaard, og endelig da Søren Brøndum kom i 1988, gik vi over til blot at bruge fornavnet og kalde ham Søren.

Rektorernes påklædning ændrede sig også. Dreyer var kendt for, at han hver dag mødte op i habit, hvid skjorte og slips. Ingen andre på skolen brugte samme type dress, og alle vidste derfor, hvem der var rektor. Østergaards og Brøndums tøjstil var mere afslappet.

Som en pudsig ting vil jeg lige nævne, at i adskillige år havde alle de personer, der var ansat i administrationen, både rektor, inspektorer og sekretærer fødselsdag i august måned, hvorfor kontoret fik kælenavnet ”Løvehulen”. Det var en periode, som godt kunne have en lidt uheldig indflydelse på vægten, da der jo var kutyme for, at man på kontoret gav wienerbrød på sin fødselsdag, så det blev til nogle stykker i løbet af august måned.

En anden ændring i de mange år var antallet af elever. I mit første år på gymnasiet var der kun 159 elever, der tog studentereksamen, og i dag er der langt flere – 274 i 2022. Det betyder, at der er behov for flere sekretærer – i dag er der 6. Det skyldes dog også, at gymnasiet er overgået fra amtet til statsligt selveje; der er derfor kommet mange nye arbejdsopgaver.

Da IT-teknologien gjorde sit indtog, betød det også store ændringer. Som et lille eksempel kan jeg nævne, at vi i mange år var på overarbejde med at skrive alle eksamensbeviserne på en almindelig skrivemaskine, men senere kunne man via computeren skrive beviserne ud til en hel klasse på få minutter. Men rektor må stadig skrive dem alle under med blæk!

Trods den store udvikling gennem årene er der bevaret mange traditioner til glæde for både elever og ansatte. Det gælder fx det store Kongebal, musicalforestillingen og dimissionsfesten – alle begivenheder, som kontoret også er involveret i.

På det personlige plan vil jeg nævne, at jeg nogle gange fik mulighed for – for egen regning – at komme med eleverne på studietur til udlandet, hvis der var ekstra plads i bussen. Jeg har i den forbindelse været i både Rusland, Italien og Frankrig, – nogle dejlige ture, hvor man oplevede en masse.

Efter at Dreyer gik på pension, bevarede jeg stadig væk kontakten til ham, og både min mand og jeg deltog i mange år i hans fødselsdage både runde og ikke runde, ligesom vi også var med til hans diamantbryllup.

Jeg har altid interesseret mig for at følge med i, hvad der er sket med skolens elever, efter at de har forladt gymnasiet. Mange af dem er blevet i Herning, hvor de bl.a. ernærer sig som læger, lærere, advokater, ejendomsmæglere, bankansatte og en enkelt endda som borgmester. Andre har også gjort sig bemærket på landsplan, hvor nogle blandt andet har udmærket sig inden for lægevidenskaben, mens andre er blevet berømte operasangere, musicalstjerner, forfattere og journalister på TV, hvoraf man oven i købet ofte ser en rapportere fra Tyskland.

På grund af denne interesse har jeg stadigvæk et lille job på gymnasiet med at klippe alle artikler og annoncer ud af avisen både om det, der omfatter skolens tidligere elever, og om, hvad der ellers rører sig på skolen. Udklippene indgår i skolens omfattende samling af scrapbøger.