Hwor er æ skjøn å find en ven, en håj mist for læng, læng sind!

Af Karl Jørgen Møller

Da redaktionen bad om et bidrag [tekstbidrag til jubilæumsskriftet. Red.], blev jeg hurtigt klar over, at det jeg havde at dele og sige næppe ville passe til det udmeldte format. Jeg har alt for meget på hjerte og må nøjes med nogle bemærkninger om mit forhold til skolen og byen, som blev en rigtig god ramme omkring stiftelse af familie. Herning er simpelthen en af mine bedste venner. Så jeg har det ligesom som eleverne, når de lige før eksamen synger Jeppe Aakjærs vers om at finde vennen igen.

Karl Jørgen Møller, rektor på Tønder Gymnasium, f. 1964 i Tønder, cand.mag. i dansk og tysk 1995, ansat 1995-2006, leder fra 1998, gift med Tanya Møller, cand.mag. i tysk og kunsthistorie, ansat 2002-2013 og i dag lektor på Haderslev Katedralskole[i]

I princippet blev jeg ansat sommeren 1994 af rektor Søren Brøndum og ledende inspektor Erik Bøegh. Jeg sagde nej tak til jobbet og tog sammen med min senere hustru i stedet et stipendium ved University of Cape Town i Sydafrika. Da hun og jeg vendte tilbage i foråret 1995, lå et kort fra Brøndum: Stillingen var klar endnu.

Jeg kom i 1995 til en skole i en brydningstid med ca. 60 ansatte og 600 elever. Brøndum var som ung, dynamisk fagperson blevet rektor i 1988 efter skolen havde haft mange år med rektor Dreyer Jørgensen og et par år med rektor Østergaard. Man kunne mærke, at Brøndums første år på skolen ikke var gået stille for sig. Man måtte som nyansat balancere mellem skolens traditioner og bestående kultur og Brøndums stærke ønske om udvikling og partnerskab med by og omverden i øvrigt. Pudsigt nok skulle man i nogen grad ofte forklare sig. Fagpersoner fra andre skoler så spørgende på én, både på grund af flade Herning og den anderledes gymnasierektor, de havde hørt om. Jeg blev dog mere og mere en del af udviklingsprojektet og fik andel i det arbejde, det har bidraget til at gøre Herning Gymnasium til det, det er i dag. Skolens brand er her ved 100-årsfødselsdagen i fagkredse meget stærkt og partnerskabet med by og opland er mig bekendt fortsat rigtig godt.

Gymnasielærerarbejdet var i 90’erne set herfra for ensomt. Teamarbejdet omkring klasser kom først noget senere. Så jeg søgte i 1998 job i et konsulentfirma og meddelte Brøndum, at det nu gik den vej. Nu var det hans tur til at takke nej: ’Du bliver her’. Jeg har været gymnasieleder siden. Der var gennem årene visse divergenser i synet på skoleudvikling, men oftere og oftere vender tanker og prioriteringer fra dengang tilbage. Brøndum fungerede godt med mod- og medspil. Det var for mig at se en kæmpe styrke og motor. Tak for det, Søren!

Herning Gymnasium var bla. meget aktiv ved Folketingets Udviklingsprogram i slut-90’erne og gik over til mere fleksibel organisering af skoledagen. Ved den store reform i 2005 havde skolen ret hurtigt en god model for det nu obligatoriske, tværfaglige samarbejde, bla. almen studieforberedelse. Skolens lærere blev efterspurgte som oplægsholdere.

Den midt-vestjyske kultur var umiddelbart fremmedartet for en mere knevrende sønderjyde. Der var i samtalen færre ord og flere pauser. Det var i starten som et usynligt hegn. Det kunne give en følelse af at være en eksotisk, tysktalende sælger på Herning-Messen. Det skete, at en af de mange dygtige kolleger stod i den næsten altid åbne klassedør og lyttede til, hvad der skete. Lærere var mest på egen hånd, så alting tog sin tid, men efterhånden lærte jeg skolen bag ved hegnet at kende og ven med en særegen nysgerrighed på medmennesket. Arbejdsomhed, ordentlighed og troværdighed blev også vigtige træk, som man også mødte uden for skolen. Alting var meget pålideligt i Herning. Man blev meget sjældent skuffet. Og ting kunne lade sig gøre.

Gymnasielærere glemmer aldrig deres første hold. Jeg har heller ikke glemt mine i Herning. Eleverne er matrix for alt det, der er kommet bagefter i underviser- og lederlivet, en slags navigationskort som man orienterer sig i. I de hundrede år skolen har eksisteret, har tusindvis haft deres gang på Bethaniagade, Nørregade og senere H.P. Hansens Vej. Jeg er dybt taknemmelig over at have haft nogle af dem. Og det ærgrer mig til tider, at vore børn pga forældres karriereveje ikke fik lov til at gå på Herning Gymnasium.

Da elever, ansatte og pårørende ved dimissionen 1998 og 75-året for skolen sad i festsalen og svedte de små 3 blomsterdekorerede timer, som Brøndum hvert år komponerede, sad jeg og kiggede ud over min første årgang fra 1995, min matrix. Eleverne havde lagt ryg til krævende litterære værker, som jeg siden aldrig har bundet an med.[ii] Der var iblandt dem fantastiske personligheder og talenter, der senere er blevet ingeniører, forfattere og operasangere. Der sad også en meget syg pige, som ind til det sidste bevarede skole-hverdagens struktur. Det var det mange Herning-elever havde, troen på at det kan lade sig gøre. En af de sidste skoledage sang vi med eleverne altid Aakjærs ’Skuld gammel venskab rejn forgo’.[iii] Kort før sidste omkvæd rakte vi ud efter sidemanden ved verslinjen ’Der er mi hånd, do gamle swend!’ Vi satte i samme øjeblik i en vuggende bevægelse som én stor organisme. Det er med den følelse, jeg i dette skrift hilser Herning og dens vigtigste Gymnasium: Hwor er æ skjøn å find en ven, en håj mist for læng, læng sind!

Visse sange er særligt knyttet til Herning Gymnasiums historie. Der har været tradition for ved 3g’s sidste morgensamling at synge Jeppe Aakjærs danske version af den skotske ’Auld lang syne’, ’Skuld gammel venskab rejn forgå’, hedder den. Ved dimissionen sang man i skribentens tid Grundtvigs ’Den signede dag’ og ikke mindst tidl lektor K. F. Plesners ’Barneleg og Skoleflid’.

[i] Link: Man kunne have link til billede af ansatte fra skoleåret 2005-2006. Skribenten står yderst til venstre i 3. række. Hans hustru Tanya står som nr. 5 fra højre i 4. række. Det var sidste skoleår de var samtidigt ansat.

[ii] Man kunne dengang i Herning undervise i en krævende roman om oplysningstid og dens opløsning: Patrick Süskind: Das Parfum – die Geschichte eines Mörders, 1985, https://www.youtube.com/watch?v=d62GcKN08Hs

[iii] Link: Man kunne have link til sang ’Skuld gammel venskab rejn forgo’ om end den ikke rammer atmosfæren ved afslutningen på Herning Gymnasium og måske heller ikke formatets approach, https://www.youtube.com/watch?v=GWTM-RtoUHE

Søg efter en side