Vores dygtige administrative medarbejdere står altid klar til at besvare spørgsmål.
Når man læser i nogle af de mange jubilæums- og festskrifter står det klart, at den høje faglighed, og dermed også fokus på høje karakterer, har været en vigtig del af Herning Gymnasiums dna fra begyndelsen, selvom der også altid har været og (fortsat er) fokus på at eleverne skal blive ordentlige, almendannede og livsduelige mennesker inden for fællesskabets rammer.
For a forstå det stærke fokus på de høje karakterer, må man kigge helt tilbage til gymnasiets oprettelse og de første år.
Første gang, der tales officielt om et gymnasium i Herning er på et byrådsmøde i 1917, hvor man beslutter at iværksætte en undersøgelse af muligheder og konsekvenser af etableringen af et gymnasium i byen, der på det tidspunkt skal bekostes af kommunens midler. I begyndelsen skrider det planmæssigt frem, og der er politisk velvilje både lokalt og i undervisningsministeriet. Men i 1919 går der ideologisk politik i sagen i byrådet, idet bl.a. socialdemokraterne frygter, at ”et gymnasium placeret i sammenhæng med realskolen vil være skadelig for Folkeskolens Anseelse og Virkemåde”. Emnet diskuteres heftigt i byen og i byrådet i et års tid, inden et flertal i byrådet endeligt godkender oprettelsen af et gymnasium i Herning med opstart i 1921. Dette er det første pres, der lægges på Herning Gymnasium: det er vigtigt at skabe gode resultater for at sætte lokale kritikere til vægs.
Men i 1921 indtræder så en ny kritisk hindring. Ansættelse af såvel rektor som de første undervisere (adjunkter og lektorer) administreres af ministeriet, og efter at der har været opslag til det nødvendige antal stillinger i foråret 1921, må Undervisningsinspektør Dr. Bertelsen konkluderer, at det det ikke er muligt at besætte stillingerne på en måde, som byen og skolen kan være tjent med. – Ministeriet anbefaler at udskyde opstarten med 2 år, og i 1923 lykkedes det endeligt at besætte stillingerne med tilstrækkeligt kvalificerede kræfter med daværende Lektor ved Haderslev Katedralskole, cand. Mag. Valdemar Sigtrigurd Lauritsen i spidsen.
Dette er det andet pres, der lægges på Herning Gymnasium: med ansættelsen af særligt kompetente undervisere er det vigtigt at skabe gode resultater for at vise den bredere omverden og ministeriet, at et nyt gymnasium i en dengang endnu ganske ny købstad, godt kan skabe gode faglige resultater.
Det tredje pres kommer – i modsætning til de to første – ikke fra eksterne kritikere eller observatører, men indefra, nemlig fra eleverne og deres forældre. Formålet med at tage en studentereksamen i Herning er jo, at man lokalt kan gøre sig klar til at kommen ind på en højere læreanstalt, dvs. på universitetet eller lignende, hvilket er en bekostelig affære for en række af skolens elever i de første år. Universiteterne ligger i de store byer, så når der skal være råd til både bøger, ordentlige klæder, kost og logi, så er mange af skolens studenter afhængige af stipendier eller lignende, der kræver at man har gode karakterer med på eksamensbeviser.
Siden den første dag, er der altså på Herning Gymnasium blevet lagt vægt på høj faglighed i undervisningen, og at eleverne skal arbejde flittigt for at opnå gode resultater.
I de første år bad rektor Lauritsen eksplicit undervisningsdirektøren om kun at sende dygtige og erfarne censorer til Herning, når der skulle være eksamen, for kun på den måde kunne han sikre, at der ikke ville blive draget tvivl om bedømmelsernes rigtighed.
Ifølge Lauritsen selv, fik den første årgang studenter strålende resultater, og sådan er det også i dag, hvor studenterne fra Herning Gymnasium opnår meget fine faglige resultater, der ligger over landsgennemsnittet.
I jubilæumsskriftet fra gymnasiets 25-års jubilæum skriver rektor Lauritsen, at ”vi lærte vore elever at arbejde. Vi gav dem et grundlag til videregående studium, hvad kendsgerningerne tilfulde har vist. At vi desuden har givet dem andre værdier, håber jeg; men derom kan kun de dømme. ”
Lauritsen slutter sit indlæg på latin: Feci, quod potui. Sådan var det fra begyndelsen, sådan har det været siden, og sådan er det endnu i dag… På Herning Gymnasium gør vi, hvad vi kan.
Ved skolens oprettelse og helt frem til 1963 blev der givet karakterer der spændte fra Slet til Ug, hvortil der var knyttet nogle bagvedliggende talværdier. Talværdierne og muligheden for at differentiere karaktererne med et + (plus) eller – (minus) har varieret gennem årene.
|
I 1963 kom 13-skalaen. Den var oprindeligt tænkt som en relativ skala, hvor man skulle måle eleverne op mod hinanden og sikre en normalfordeling af karaktererne. Med tiden blev det dog indført, først på de videregående uddannelser og senere i gymnasiet og i grundskolen, at karaktergivningen skulle være absolut, dvs. elevernes præstationer skulle måles ud fra en fast standard beskrevet i fagbilag og læreplaner.
I begyndelsen af det nye årtusind opstod der et ønske om at gøre den danske karakterskala mere sammenligning med karakterskalaer i andre lande. En del af den politiske kerneargumentation var også, at flere danske elever og studerende skulle kunne opnå rene topkarakterer (straight A), der var meget sjældent med 13-skalaen, men som er adgangskravet på en række prestigefyldte universiteter i udlandet. Så i 2007 indførte man den nuværende 7-trinsskala. Set ud fra et gymnasielærerperspektiv var timingen yderst problematisk, idet man med en ny karakterskala, der skulle bruges til eleverne, der læste efter den nye gymnasiereform (reformen fra 2005), ville få vanskeligt ved at lave en direkte sammenligning af det studenternes faglige niveau før og efter 2005-reformen.
Mange gymnasielærer var – og er måske stadig – af den opfattelse, at der skete et markant fald i elevernes faglighed netop i de år. Det er dog blevet afvist i undersøgelser fra bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut, selv om det er vanskeligt at sammenligne det faglige niveau 1:1, når læreplaner og eksamensformer har ændret sig markant.
Der er ingen tvivl om, at eleverne i dag lærer noget andet og på en anden måde end for 100 år siden, og vi kan til stadighed glæde os over, at eleverne på Herning Gymnasium får gode resultater til eksamen og klarer sig godt i livet.
