Besøg Herning Gymnasium

Går du i 8., 9. eller 10. klasse har du mulighed for at prøve at gå på STX og finde ud af, om det mon kunne være den rigtige ungdomsuddannelse for dig.

På Herning Gymnasium tilbyder vi nemlig introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygningsforløb for elever i 9. og 10. klasse. Uanset om du ønsker et introduktionskursus eller et brobygningsforløb, er vores klare mål, at du får en god oplevelse af, hvad det vil sige at gå på STX.

Vi vil gerne give dig mulighed for

  • At få et indblik i vores ungemiljø på Herning Gymnasium
  • At opleve mange forskellige fag og arbejdsformer
  • At få en første fornemmelse for de fire studieretningshuse:
    • Det naturvidenskabelige hus
    • Det sproglige hus
    • Det samfundsfaglige hus
    • Det kunstneriske hus
  • At blive klogere på, om STX kunne være den rette ungdomsuddannelse for dig.


Hvis du vil vide mere om vores brobygningsforløb eller introduktionskurser, kan du klikke på fanerne nedenfor. Du er også meget velkommen til at kontakte en af vores studievejledere, hvis du har spørgsmål.

 

Vi håber, at du tager imod tilbuddet om introduktionsforløb eller brobygning, og vi glæder os meget til at se dig og byde dig velkommen på en fantastisk ungdomsuddannelse for alle, der har lyst til at lære.

Kære elev i 8. klasse

Vi vil rigtig gerne byde dig velkommen til et spændende introduktionsforløb hos os på Herning Gymnasium. Når du kommer på introduktionskursus hos os, vil vi vise dig, hvordan vi arbejder i mange forskellige fag, og vi vil særligt vise dig fag, du måske ikke har haft tidligere i dit skoleforløb.

Vi har forsøgt at skabe en sammenhæng i dit introduktionsforløb, så du i de fag, du møder, vil opleve, at de alle beskæftiger sig med FN’s 17 verdensmål. Måske undrer du dig over, hvorfor du skal lære om verdensmålene, men årsagen er, at de 17 konkrete mål forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre god uddannelse, bedre sundhed til alle og arbejde for anstændige jobs og bæredygtig økonomisk vækst. Disse verdensmål er således med til at bidrage positivt til din og fremtidige generationers liv. Derfor er de vigtige at kende til og alt den viden, du får i introduktionsforløbet, vil ruste dig til at forstå din hverdag nu og i fremtiden.

På introkurset vil du møde nogle af vores elever, som gerne vil fortælle om deres daglige liv på skolen og hvad der gjorde, at de netop valgte at tage en stx på Herning Gymnasium fremfor mange af de andre uddannelsestilbud, der findes. De vil også gerne fortælle dig om, at det for dem kan være svært at vide, hvad de vil i fremtiden, og at de godt kan huske, hvordan det er at gå i 8. klasse og have rigtig mange forskellige tanker i hovedet.

Når du kommer, vil du også møde skolens lærere, som er rigtig gode til deres fag. De vil rigtig gerne undervise, og det er deres mål, at alle elever bliver forundret, udfordret og begejstret og bliver den bedste version af sig selv. Det kan man mærke hver dag, og det er også derfor, det er godt at være elev på Herning Gymnasium.

Praktisk information

HUSK at medbringe skriveredskaber, papir og computer. Vi mødes ved de røde sofaer, som står lige inden for døren, når du kommer ind ad hovedindgangen. Hovedindgangen finder du i bunden af parkeringspladsen til højre.

Vi glæder os til at se dig på introduktionskurset i marts.

Overvejer du at tage din ungdomsuddannelse på STX? Hvis ja, skal du gribe chancen og tage på brobygning i 9. klasse på Herning Gymnasium. Uanset om du vælger et to-dags- eller et tre-dagskursus, tilbyder vi dig et kort og spændende forløb, hvor du vil få en god fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på STX.

Vi laver et skema til dig, der giver dig mulighed for at møde en lang række forskellige fag, så du får en fornemmelse af fagene og de arbejdsformer, man som elev møder på STX. Vi giver dig også mulighed for at opleve studiemiljøet på gymnasiet, så du har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om STX er det rigtige valg for dig.

Og så til det praktiske...

Du skal møde kl. 8.30 den første dag og 8.05 de(n) efterfølgende dag(e). Alle dage slutter kl. 13.50. Den første dag mødes du og de andre med en studievejleder ved de røde sofaer lige inden for hovedindgangen, som er placeret til højre i nederste hjørne af parkeringspladsen. Der bliver serveret frokost den første dag, så der behøver du ikke medtage en madpakke.

For at få det optimale ud af brobygningen skal du medbringe computer, skriveredskaber, papir og idrætstøj med indendørs sko både til dag et, to og tre. Der vil være mulighed for at gå i bad efter idræt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en studievejleder på gymnasiet.

Vi glæder os til at se dig.

Overvejer du at tage din ungdomsuddannelse på STX? Hvis ja, skal du gribe chancen og tage på brobygning i 10. klasse på Herning Gymnasium. Uanset om du vælger et to-dags- eller et tre-dagskursus, tilbyder vi dig et kort og spændende forløb, hvor du vil få en god fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på STX.

Vi laver et skema til dig, der giver dig mulighed for at møde en lang række forskellige fag, så du får en fornemmelse af fagene og de arbejdsformer, man som elev møder på STX. Vi giver dig også mulighed for at opleve studiemiljøet på gymnasiet, så du har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om STX er det rigtige valg for dig.

Og så til det praktiske...

Du skal møde kl. 8.30 den første dag og 8.05 de(n) efterfølgende dag(e). Alle dage slutter kl. 13.50. Den første dag mødes du og de andre med en studievejleder ved de røde sofaer lige inden for hovedindgangen, som er placeret til højre i nederste hjørne af parkeringspladsen.

For at få det optimale ud af brobygningen skal du medbringe computer, skriveredskaber, papir og idrætstøj med indendørs sko både til dag et, to og tre. Der vil være mulighed for at gå i bad efter idræt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en studievejleder på gymnasiet.

Vi glæder os til at se dig.

Søg efter en side