SU

Hovedreglen er, at alle på en ungdomsuddannelse kan få SU (statens uddannelsesstøtte) fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år. Ud over grundbeløbet kan der ydes yderligere støtte afhængig af forældrenes indtægt, og denne forældreafhængighed varer, til du er fyldt 20 år. Uanset om du er udeboende eller hjemmeboende, får du støtte som hjemmeboende, indtil du er fyldt 20 år.

Der er muligheder for dispensation for 18-19-årige, der ikke bor hjemme. Er du fyldt 20 år, kan du få støtte som udeboende efter ansøgning, hvis du faktisk ikke bor hjemme. For at søge eller ændre SU skal du bruge MitID. Hele ansøgningsproceduren foregår elektronisk under punktet “minSU” på hjemmesiden www.su.dk

Er du i tvivl eller har brug for hjælp til ansøgning om SU, kan du altid kontakte din studievejleder eller skolens kontaktperson, Jane Gaden, på tlf. 9722 1066 eller jg@herning-gym.dk.

Jane Gaden (JG)
Tlf.: 97 22 10 66
E-mail: jg@herning-gym.dk

Søg efter en side