Erik Torp Øckenholt er uddannet fra Kunstakademiet på skolen for mediekunst i 1988. Han arbejder meget tematisk med sine værker og er en sand akademiker, når det kommer til at dykke ned i sine emner og gøre brug af sit kildemateriale systematisk. Der er ikke glans og farvedans i Øckenholts billeder, men altid en sofistikeret historie bag, som beskueren bør følge op på, før man vandrer videre.

Øckenholt malede en række billeder under et arbejdsophold i New York i 1992, hvor værket American Vision også er fra. Her forsøger han at tematisere det historiske stof fra opbygningen af USA. Værket er et af de få malerier i gymnasiets samling, der forsøger at holde alt i fladen – plan lagt over plan. Med todimensionalitetens silhouetter bringes hvert element i orden og på samme symbolplan. Det er en form for demokratisk kunst, hvor Øckenholt forsøger at give stemme til alle historiens elementer. I øverste højre hjørne er der en silhuet af noget stillads og snore, der er en videreførelse af billedfladen i venstre del af billedet. Det lille hjørne får med sine silhouetter og røde og hvide malede felter lige så stor opmærksomhed, som fladen til venstre. Det er en meget kontrolleret og bevidst udførelse af maleriets ide og komposition. Hvad forestiller disse sidestillede silhouetter så? Konkret forestiller de: En mand der arbejder ved oprettelsen af en olieboring, et lokomotiv med mange godsvogne, og en mand der går ved to tyre, der er spændt for et redskab eller en vogn. Alle elementer foregår i det ørkesløst store amerikanske landskab, inden det blev befolket, opdyrket og industrialiseret. Det er naturens og kulturens fortællinger; på den ene side de ideale forestillinger om det uberørte landskab som paradigme for ægthed og storhed, på den anden kortlægningens og industrialiseringens tæmning og underlægning af naturen. Det er forvandlingsøjeblikket af modernitetens tilblivelse, Øckenholt maler. Det er denne konflikt, han forsøger at skildre.

Øckenholts praktiske metoder er ganske simpelt at tegne op, afdække og male fladerne helt op og male over, som det for eksempel ses i det blå felt. Den brune og sorte farve bliver skubbet med en spartel, og enkelte steder er han nået ned til det hvide i lærredes grunder. Gymnasiet har et værk mere af Øckenholt, “Stratification”, fra en anden serie. Det er ligeledes et billede i den karakteristiske flade malestil.