Titlen på de to samhørende værker er saglig og angiver præcist, hvad der sker. Steffen Jørgensen anvender nemlig billedfladen til geometrisk kontrollerede forvrængninger af et kranie. Det kan være svært at se det, hvis man ikke lige ved det, men alle figurerne forestiller samme kranie.

Steffen Jørgensen er uddannet kunstner fra Kunstakademiet i København, men han er også cand.scient i matematik fra Københavns Universitet. Han studerede matematik for at få mere styr på sine billeder, der allerede inden matematikstudiet indeholdt et højt abstraktionsniveau. Steffen Jørgensen har selv sagt om, hvad han fik ud af at læse matematik: “Matematik stiller tingene frit og løsriver dem fra deres sammenhæng”.

Kunsthistorisk ser man i billederne nogle af renæssancens kendte virkemidler. Særligt Holbeins portræt af de to franske ambassadører på National Gallery i London med den berømte anamorfose, eller forvrængning, som kun set i en bestemt skrå vinkel giver sig til kende som et kranie.

Der er altså ikke tale om en skjult dødssymbolik – hverken via den sorte farve eller via kranierne. Det afgørende her er snarere skemaet bag den gennemmalede overflade, og at der findes love, som kan bringes til at styre og variere det, vi ser i billedet. Den sorte akromatiske farve er desuden en lidenskab for Steffen Jørgensen.