Portrættet er et ægte ”Kongeportræt” af gymnasiets første rektorpar fra 1923 til 1932. Det er ikke kun rektoren, men også hustruen, der er afbildet. De hørte sammen, som også Hans Jørgen Bodholdt Thomsen beretter om i teksten. Portrættet har hængt i parrets hjem og blev i 1948 købt og foræret til skolen af tidligere elever. Det har altså ikke oprindeligt været tænkt som et officielt billede.

Kunstneren, der er ukendt, har ramt essensen i et portræt, nemlig at fange personen. Detaljerigdom og realistisk malede nøjagtigheder er uinteressante, hvis ikke de giver mening i forhold til at vise, hvem personen er i et portræt.

Portrættet er udført i klassisk halvfigur med lyset kommende fra venstre, således at skyggevirkninger hjælper til at fremhæve ansigtets rynker. Også hænderne er fremhævede i dette billede: Fru Lauritsens hænder er let foldede, og ved begge personer ses vielsesringene. Når man ser billedet, tænker ingen på, at rektoren kun havde den ene arm.

På de fleste portrætter ender munden med at være lukket og alvorlig. Ikke mindst fordi modellen skal sidde stille i lang tid, og et smil er trættende i længden. Det stiller krav til kunstneren om at male øjne og øjenbryn meget præcist, da det er her følelserne og personligheden skal komme frem. I dette tilfælde har begge modeller faktisk et lille smil på læben, mundvigene går i hvert tilfælde ikke nedad. Begge ansigter er forsøgt skildret meget naturalistisk, og det er lykkedes ret godt.

Baggrunden er klassisk mørk uden noget som helst inventar til at fortælle historien om de to mennesker. Rektorens intellektuelle briller, mørke jakke og rektorindens fine hårbånd a la et diadem og en kongeblå kjole med blomst er åbenbart nok til at slå deres position fast. Den store guldramme hjælper også med at øge status for portrættet. Erindringen om det myndige og fromme rektorpar kommer til at stå præcist og fast.