Rektor Dreyer Jørgensen er portrætteret af kunstneren Knud Erik Skou, som underviste i billedkunst på skolen i mange år. Det er et farverigt portræt med et Matisse-agtigt præg med brugen af lyserød, stærk grøn og masser af gul og orange. Rektor fremstår som intelligent og dannet, ikke mindst på grund af de fine detaljer i ansigtet – øjnene kigger bestemt og igennem os.

Den fine habit har Knud Erik Skou givet en let skraverende penselføring i varme orange og røde nuancer, som om habittens stof ikke er en del af manden. Bag ham er der et flammehav – det kunne være en reference til Ikaros udsmykningen, der var – og stadig er – at finde på det gamle gymnasiums festsal i Nørregade. Det kan også være en symbolsk tolkning af de mange forandringer, der foregik på dette tidspunkt i samfundet og med gymnasiet.

I modsatte side er der en modvægt til den orange flammehav i form af en lyserød malet flade med tre grønne og en blå-hvid firkant. Firkanterne symboliserer de mange hollandske porcelænsfliser, der var i Dreyers hjem. Den firkantede form går igen i den kakigrønne rektangel, som står bag ved og kører gennem rektoren. Det er en linje som bevidst køres ned gennem det gyldne snit og samtidig binder forgrund og baggrund sammen, og som giver en lille bølgebevægelse til venstre for Dreyers albue – derved kommer rektanglen til at ligne en stol, som han sidder i, hvilket er med til at give ham tyngde – ellers svævede han blot i rummet.

Portrættet er et meget koloristisk portræt. Trods de forskellige former og figurer, så er det farverne, der sætter stemningen. Lyse, stærke farver der fortæller om en vellidt rektor og også om et godt forhold mellem kunstneren Knud Erik Skou og Dreyer. Billedet har modernistisk karakter i blandede stilarter af impressionisme, symbolisme og ekspressionisme – hvilket peger hen mod et lille portræt af kunstneren også – den søgende Knud Erik Skou.