Morten Goll blev færdiguddannet på Akademiet i København i 1993, og i 1999 tog han en Master of Fine Art på Otis College og Art and Design i Los Angeles. For Goll er kunstens vigtigste rolle at udvikle et sprog, der kan udtrykke kulturkritik, og i takt med samfundets udvikling må kunstnere kontinuerligt anlægge nye strategier. Han mener, at kunstneriske ytringer længe har været ufarlige, når de fremlægges i galleriets eller museets reservat, og aktioner i det offentlige rum har også vist sig ganske harmløse. De forsvinder jo hurtigt igen. Derfor har han været med til at oprette Trampolinhuset i København, der er et kultur- og mødested for asylansøgere og danskere. Det vil sige, han tager del i virkeligheden med sin kunst.

Med dette in mente kan beskueren regne ud, at det ikke bare er tre kønne unge damer, Morten Goll har malet for skønhedens skyld, der hænger i trappeopgangen til 32-gangen, men at han vil noget mere med “Triptyconen Bebudelse 1-3”. Han vil provokere og forsøge at få beskueren til at tage stilling til reklamerne, deres magt og manipulation. De tre damer hedder også 1. med jordbærsmag, 2. med mintsmag, og 3. med vanillesmag. De er malet ud fra en serie af Dieselreklamer. Diesel er et italiensk modefirma, der laver modetøj i den eksklusive afdeling for unge mennesker. I 1995 blev Diesel det første store modemærke, der kom på internettet, for to år efter at være det første modetøjsfirma overhovedet, der fik en online butik. Det var også i slutningen af 1990’erne, at Diesel åbnede mange butikker overalt i verden og førte meget aktive reklamekampagner. Især slog de sig fast med deres jeans og overtog store markedsandele fra Levis.

Beskueren ser hurtigt, at de tre kvinder er én og samme, blot i forskelligt tøj. Baggrunden er også den samme. Bjerge og blå himmel med skyer. Kvinden har et nyt sæt tøj på i hvert billede – det er kollektionen, hun viser frem, og så altså også tre forskellige is. Der er malet i naturalistisk stil, i lette lyse farver – det kan godt være en kommentar til, at Diesel også har mange samarbejder med kunstnere. Men beskueren må selv tænke videre og forholde sig til sit eget syn på reklamer, – tænker vi efterhånden mere over dem? Eller er de bare gået ind og blevet skjult i vores livsstil, de forskellige brands?

Dette tredelte værk er noget særligt på skolen, fordi det fortæller en historie om krav om medbestemmelse fra eleverne. Man havde fået tilbudt et flot værk, og der blev vist billeder af det på en morgensamling, for at vise det frem til eleverne. Det skete som en afsløring, men det kom til en konfrontation i stedet – eleverne ville ikke have billedet og fik lov til at komme med på galleri og vælge et andet værk i stedet. Det blev i stedet Morten Golls Dieselpiger.