Herning Gymnasium blev oprettet i 1923 som et kommunalt gymnasium. I praksis skete det ved, at gymnasiet blev en overbygning på den eksisterende mellem- og realskole, som bar navnet Herning Højere Almenskole. Den lange kamp med både lokalsamfundet og med Undervisningsministeriet om at skabe forståelse for, at der var behov for et gymnasium i Herning, er udførligt skildret i jubilæumsbogen 1948 (af C. L. Christensen) og i Herning-bogen 1998 (af Ove Pedersen).

Som rektor blev ansat lektor V.S. Lauritsen, Haderslev Katedralskole. Rektor Lauritsen og hans hustru lagde et stort og varmt engagement i at sikre det lille nye gymnasiums position i byen. Der blev virkelig knoklet af elever og lærere, for at ingen skulle sige, at studenter fra Herning ikke var på højde med de bedste i landet. Den opgave lykkedes til fulde.

I 1932 blev rektor Lauritsen – som belønning for pionergerningen i Vestjylland – udnævnt til rektor for Roskilde Katedralskole, og som ny rektor ansattes C. L. Christensen, der havde været lektor på gymnasiet fra 1923-1929, og som derfor kendte byen og skolen. Han fortsatte i Lauritsens spor. En særlig mærkesag for Christensen var idrætten, der blev fremmet via store stævner sammen med andre jyske gymnasier og via et tæt samarbejde med byens klubber. I 1940’erne kom en hel stribe fremragende idrætsfolk, både danske og internationale mestre, fra Herning.

Gymnasiets pladsforhold var fra begyndelsen trange og utilfredsstillende, idet forhåndenværende bygninger blev taget i brug med mindst mulige udgifter for kommunen. Da gymnasiet var vel etableret i byen, blev der med rektor som primus motor arbejdet ihærdigt med planer om en ny gymnasiebygning, men af flere årsager, især Anden Verdenskrig og vareknapheden lige efter krigen, gik der næsten 30 år, før et moderne og tidssvarende gymnasium kunne indvies i Nørregade i 1952. Til gengæld var det et smukt og gennemtænkt kvalitetsbyggeri, der vakte beundring over hele landet.

Imidlertid betød det stadigt stigende elevtal, at Erik Dreyer Jørgensen, der tiltrådte som rektor i 1959, hurtigt måtte overveje løsninger på pladsproblemer. Resultatet blev gymnasiet på H. P. Hansens Vej, som kommunen byggede samtidig med Sønderagerskolen (to stort set ens skoler; man opnåede vel mængderabat). Det var et moderne og funktionelt fagklassegymnasium, der blev taget i brug i 1972. Denne gymnasiebygning blev væsentligt, men ikke tilstrækkeligt udvidet og ombygget af Ringkjøbing Amt i årene 2005-2007. En stor udvidelse og modernisering fandt sted i årene 2013-14, nu med skolen selv som bygherre. I dag – i 2015 – har undervisningen, eleverne og de ansatte fået optimale ydre rammer at arbejde i.

Fra 1923 til 1972 var Herning Gymnasium et kommunalt gymnasium. Samarbejdet med kommunen var næsten altid godt og konstruktivt. Et af de få eksempler på, at byrådet ikke godkendte rektors indstillinger var, da gymnasiet søgte om nogle få ekstra timer til fortsættelse af lektor K.F. Plesners offentlige litteraturgennemgange efter skoletid. Han var for moderne og introducerede blandt andet Boccaccios Dekameron for de rystede borgere. Det ville byrådet alligevel ikke ofre penge på.

Fra 1972 var de fleste almene gymnasier underlagt amterne. Herning Gymnasium hørte således under Ringkjøbing Amt. Ved amtets nedlæggelse med udgangen af 2006 blev gymnasierne statsligt selvejende institutioner. Det gav store nye udfordringer, men også – og især – store muligheder. Herning Gymnasium har en meget professionelt arbejdende bestyrelse, der på fremragende måde har støttet skolens daglige virke og udvikling.